Spar penge – brug en affugter til at tørre vasketøj

Når man lever i Danmark er det en helt almindelig del af hverdagen, at benytte hjælpemidler når vi skal have tørret vores vasketøj, i modsætning til de varmere lande, hvor man langt den største del af året som det mest naturlige blot kan hænge vasketøjet til tørre udenfor. Udendørs tørring er på mange måder den bedste måde at gøre det på, da der udenfor i de fleste situationer vil være en relativt lav luftfugtighed, og rigtig god ventilation, som sikrer at fugten føres væk fra vasketøjet hurtigt og uden brug af energi.

Tørretumbler vs. affugterHelt uden sammenligning er det i Danmark mest benyttede hjælpemiddel til tørring af tøj en tørretumbler (af aftræk- eller kondenstypen), som fungerer ved at varme det vaskede tøjet betydeligt op under bevægelse (“tumbling”), hvilket medfører at vandet damper af og enten ledes væk som damp eller kondenseres og fjernes gennem afløbet i form af vand. Tørretumbling er en ganske energikrævende proces, men det kan være den eneste reelle mulighed de fleste har for at tørre tøj, hvis det i praksis ikke er muligt at tørre sit tøj udenfor.

Der er dog flere og flere som bliver klar over at der findes et rigtig godt, langt grønner og billigere alternativ til den traditionelle tørretumbler. Den alternative proces, går i al sin simpelhed ud på at man blot hænger sit tøj til tørre indenfor, men tilføjer en affugter til tørreprocessen. Affugteren skal stå i samme rum som det våde vasketøj og trækker her fugten ud af luften, hvorved vasketøjet hurtigt afgiver sin fugt og tørrer rigtig hurtigt. Processen virker bedre jo mindre et lokale tøjet hænges til tørre i, og jo varmere der er i lokalet.

I mange tilfælde kan en par vaske tørres i løbet af natten i kælderen eller stuen ved brug af en affugter. Med en lille hjemmeaffugter tager det måske natten over, mens det med eksempelvis en Woods ED50 affugter eller en Mitsubishi MJ-E16VX nærmere vil tage nogle timer, grundet den høje effektivitet. Eksempelvis kan man med ovennævnte Mitshubitsi trække 1½ kilo vand ud af 3 kilo vasketøj på under to timer, og til en pris langt under hvad tørretumbling ville koste.

Affugteren har yderligere nogle fordele i forhold til en tørretumbler. Den energi som affugteren bruger anvendes ikke alene til affugtningen af vasketøjet. En betydelig del af strømforbruget afsættes direkte som varme, og vil både være en medvirkende faktor til at affugtningen går hurtigere, men også til den generelle opvarmning af lokalet. Der ses altså ikke samme energispild, som hvis man leder den varme damp direkte ud i omgivelserne, eller bruger energi på at kondensere dampen. Samlet set kan det være langt billigere at benytte en affugter end tørretumbleren, i visse tilfælde helt op til 80 % billigere. Det er også et led i den grønne gerning at være en medvirkende part til at begrænse unødigt energispild til glæde for miljøet.

Kan man ikke overbevises af den potentielle besparelse og miljøhensynet er der det måske nok endnu vigtigere argument, at man slider langt mindre på sit tøj ved at tørre vd hjælpe af affugteren. I særdeleshed hvis man har dyrt tøj er det langt mere hensigtsmæssigt at tørre det med en affugter i stedet for at lade det kaste rundt ved høj varme i længere tid.

Hvis du til daglig bruger en tørretumbler, har du mulighed for ved selvsyn at konstatere hvor meget tørretumblingen slider på dit tøj. Det kan du se når du tømmer filtret på tørretumbleren og kan fjerne store mængder stoffibre, som i sagens natur kun kan komme fra det tøj, som er tørret siden sidste du rensede filtret. Det giver et godt indblik i hvor meget man egentlig tærer på sit dyre tøj med en tumbler.

Den bedste måde at tørre sit tøj med en affugter er at benytte et relativt lille rum, som normalt har en så høj temperatur som muligt. For de fleste vil det være badeværelset, men i andre tilfælde vil et bryggers være lige så godt. Endelig er der ikke noget galt i at tørre sit vasketøj med en affugter i en almindelig stue. Hvis ikke stuen er for stor, er det muligt at tænde affugteren samtidig med at man hænger sit tøj til tørre om aftenen, hvorefter man kan tage det knastørt ned næste morgen.

På den måde slipper man for at skulle se på vasketøjet i løbet af dagen.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Spar penge – brug en affugter til at tørre vasketøj

  1. Brian skriver:

    Hvad er energiforbrug for en affugter pr times drift?
    Evt sammenlignet med tørretumbler / fugtstyret ventilator…

    Er den bedste løsning mon fugtstyret ventilator om vinteren og affugter om sommeren?

  2. Brian skriver:

    Hvad er energiforbrug for en affugter pr times drift?
    Evt sammenlignet med tørretumbler / fugtstyret fugtstyret ventilator.

    For kældre er der nogen der siger: ventilation om vinteren og affugter om sommeren. Hvor der ved ventilation skabes gennemtræk med luftventil og fugtstyret ventilator. Om sommeren er fugttigheden større udenfor og man trækker bare fugttigheden med ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>